jeg ligger på ryggen. har taget mig sammen til at tage min bh på, men heller ikke mere. måtte lægge mig tilbage i puderne. bare lidt. bare to sekunder. er så træt. og det kan være, at han ombestemmer sig.

han lægger sin hånd ind under bh'en, over brystet, der er faldet lidt ud. hjemmevant, tænker jeg, og jeg har lyst til at lukke øjnene og bare være dér med hans hånd på mit bryst, men jeg rejser mig op. med et ryk. han tager noget nu, som ikke er hans. der var ren vane i hans hånd, intet begær. jeg kunne have været hvilken som helst. måske tænkte han på en tabt kærlighed. ikke mig. heller ikke hende.

det er ham, der har fravalgt det. jeg trækker min kjole på og beder ham om at lyne den. han skal ikke tro, at han er andet end et redskab for mig. når jeg nu ikke er andet for ham.