det gik op for mig, at jeg aldrig hører fra ham igen. kæreste eller ej, han ringer aldrig. hvem vil være sammen med én, der giver sig til at kommentere på sengelampens manglende lampeskærm; gardinet, der ikke er der og al rodet på spisebordet.

hvis bare han vidste, at det kun var afspejlingen af min bittersøde genkendelse af mig selv. og måske et forsøg på selvopretholdelse. når han ikke ville have mig, skulle han heller ikke føle sig for perfekt.

jeg er så vred på mig selv. eller det var jeg. dette indlæg skulle have været ude for en uge siden.