11.15.2012



Vi var midt i en leg
i en varm kilde eller på en sort stenet strand
da det jeg havde fortrængt
kom tilbage til mig

dine knusende ord
rammer mit bryst som en hammer
slår hvert et ben til splinter, river hver en åre over
blodet flyder
som vulkanløb
tager varmen ud af min krop
jeg skutter mig og trækker dynen op

men de står isnende klare nu
de skarpe issyle
og drømmen om os brister over mig
jeg sidder våd, kold og klam, krybende
til skue

i min egen tomme grotte



Ingen kommentarer: