1.03.2013

Jeg ligger søvnløs om natten nu. Før sov jeg dagenes strabadser væk, nu føles det, som om de akkumuleres. Julen hjalp ikke. Nytåret hjalp ikke. Jeg træder stadig vande - på det samme dybe, beskidte vand. Lige om lidt tager jeg ud og løber og håber på, at blæsten kan blæse mig på fastere grund.

12.11.2012

Åh, Thomas, mit store traume.

Jeg håber, at du bliver lagt til hvile
et sted mellem de marinerede sild,
mellem flæskesværene
i den brune sovs,
mellem snapsene
i ris a la manden

eller under juletræet

11.22.2012

det er som om noget er faldet ned inden i mig
der er intet at se i spejlet

men jeg kan høre det rasle, når jeg cykler i skole
det hviner øredøvende, når jeg forsøger at sige noget
gør mig tom, når jeg er sammen med andre
og fylder mine tanker til bristepunktet, når jeg er alene

11.21.2012

"Another reason why diaries keep on being published on the Internet is that, by communicating about their inner lives, diarists are not merely engaging in self-expression, but are actually trying to better appropriate some elements of their own lives by theatricalizing them through words and pictures. Although self-dramatization may sound like another impediment to total openness, it actually helps externalize inner processes and display them to others in the hope that they will respond, so that they can be internalized anew, in modified form. This externalization of one's intimate life is what Jaques Lacan, followed by many others, called 'extimacy'. The drive toward self-revelation is thus one of the means through which individuals attempt to gain better access to their inner life."
- The Mirror and the Veil af Viviane Serfaty

11.15.2012



Vi var midt i en leg
i en varm kilde eller på en sort stenet strand
da det jeg havde fortrængt
kom tilbage til mig

dine knusende ord
rammer mit bryst som en hammer
slår hvert et ben til splinter, river hver en åre over
blodet flyder
som vulkanløb
tager varmen ud af min krop
jeg skutter mig og trækker dynen op

men de står isnende klare nu
de skarpe issyle
og drømmen om os brister over mig
jeg sidder våd, kold og klam, krybende
til skue

i min egen tomme grotte